Ofte stillede spørgsmål
Her er de spørgsmål vi hører mest i klinikken omkring albueproblemer
Albueledsdysplasi og artrose (gigt)
Albueledsdysplasi er en af de alvorligste ortopædiske sygdomme hos hunden.
Dysplasi og artrose i albueledet
Man har fortsat en mangelfuld viden om den egentlige sygdomsudvikling. I de fleste tilfælde er der dog tale om en inkongruens mellem de 3 knogler der udgør ledet, 2 i underarmen (radius og ulna) og overarmsknoglen (humerus).
Den hyppigste manifestation er FCP (fragmenteret coronoid proces), derpå OCD (Osteokondrosis dissecans) og til sidst UAP (ununited anconeus proces). Som alle er forskellige skader på knogler/brusk grundet inkongruens.
Langt de fleste albueledsdysplasier diagnostiseres og opereres via artroskopi, hvilket er en minimal invasiv teknik der gør rekonvalacensen betydelig mindre generende for både hund og ejer.
Modsat mange andre ortopædiske operationer er det ved AD ofte ikke muligt at genskabe et raskt led igen og målet med behandlingen er derfor oftes at stoppe processen, der er igang og fjerne smerterne.
Albueledsartrose (slidgigt i albuen) opstår ofte som følge af enten albueledsdysplasi og/eller albueledsinkongruens. Afhængigt af den underliggende årsag kan lidelsen ramme hunde i forskellige aldre og i forskellig grad. Det er vigtigt, at få behandlet den underliggende årsag, hvis dette er muligt, men også efterfølgende at indfører forskellige tiltag for at begrænse udviklingen af artrose.
Albueledsdysplasi er en samlebetegnelse for flere udviklingsforstyrrelser i albueleddet, hvor knoglerne ikke passer perfekt sammen eller udvikler sig forkert.
Det fører til halthed, smerter og slidgigt allerede hos den unge hund.
Tilstanden er delvist arvelig og ses især hos større racer (>30kg)
Det typiske første tegn er halthed på forbenet, ofte tydeligst efter hvile eller efter hård aktivitet. Mange hunde drejer poten lidt udad og forkorter skridtet på det ramte ben. Symptomerne starter ofte tidligt, typisk i 4-8 måneders alderen, men ofte blive de først tydelige senere.
Diagnosen begynder med en klinisk halthedsundersøgelse og røntgen i sedation. Fordi flere af forandringerne kan være svære at se på almindeligt røntgen, anvender vi ofte CT-scanning i tvivlstilfælge, som giver et langt mere præcist billede af albueleddet.
Det er afgørende for at vælge den rette behandling.
Behandlingen afhænger af typen og sværhedsgraden.
Nogle tilfælde behandles kirurgisk, ofte med kikkertkirurgi (artroskopi), hvor løse fragmenter fjernes skånsomt. Andre håndteres konservativt med vægtkontrol, tilpasset motion, fysioterapi og smertebehandling.
Da AD næsten altid medfører slidgigt, er livslang ledpleje en vigtig del af forløbet.
Ja. Selvom albueledsdysplasi ikke kan helbredes helt, kan de fleste hunde leve gode, aktive liv med den rette behandling.
Tidlig diagnose, vægtkontrol, tilpasset motion og smertehåndtering gør en stor forskel for både funktion og livskvalitet og bremser udviklingen af slidgigt.