Albueledsdysplasi og artrose

Man har fortsat en mangelfuld viden om den egentlige sygdomsudvikling. I de fleste tilfælde er der dog tale om en inkongruens mellem radius og ulnas ledflade, men der findes også kontroversielle fund der tyder på, at andre forhold også kan have indflydelse (muskeltræk, ledfladevinkler m.m.).

Den hyppigste manifestation er FCP (fragmenteret coronoid proces), derpå OCD (Osteokondrosis dissecans) og til sidst UAP (ununited anconeus proces).

En beslægtet lidelse er UME (ununited medial epikondyl) ses ligeledes i sjældnere tilfælde. Denne tilstand ligger dog udenfor leddet men i nær tilknytning til dette.

Langt de fleste albueledsdysplasier diagnostiseres og opereres via artroskopi, hvilket er en minimal invasiv teknik der gør rekonvalacensen betydelig mindre generende for både hund og ejer.

Opfølgning efter operationen med kondroprotektiv/regenerativ behandling er vigtig.

Albueledsartrose (slidgigt i albuen) opstår som følge af enten albueledsdysplasi og/eller albueledsinkongruens. Afhængigt af den underliggende årsag kan lidelsen ramme hunde i forskellige aldre og i forskellig grad. Det er vigtigt at få behandlet den underliggende årsag, hvis dette er muligt, og efterfølgende behandle med kondroprotektive midler for at bremse udviklingen af artrose.