Ofte stillede spørgsmål
Her er de spørgsmål vi oftes høre i klinikken vedrørende diskusprolaps
Diskusprolaps ses hos en lang række racer og er ikke længere en sygdom der er forbeholdt gravhundene. Tidlig diagnostik og hurtig effektiv behandling er vigtig for at opnå et det bedst mulige resultat.
Første del af diagnostikken kommer gennem en grundig neurologisk undersøgelse. Men en endelig diagnose kan kun stilles via billedediagnostik og helst en CT eller MR skanning.
Behandlingen tager sigte mod hurtigst muligt at lette trykket på rygmarven (dekompression) enten kirurgisk eller medicinsk og omfatter næsten altid genoptrænning med fysioterapi.
Her er de spørgsmål vi oftes høre i klinikken vedrørende diskusprolaps
En diskusprolaps opstår, når en bruskskive mellem ryghvirvlerne presser på rygmarven eller nerverødderne.
Det giver smerter og kan i alvorlige tilfælde føre til lammelser.
Tilstanden ses især hos visse racer som gravhund, fransk bulldog og beagle, men kan ramme alle hunde — og lejlighedsvis katte.
Tegnene spænder fra rygsmerter, stivhed og modvilje mod bevægelse til usikker gang, slæbende ben og i værste fald lammelse af bagben.
Nogle hunde piber ved berøring eller bevægelse.
Symptomerne kan komme pludseligt eller udvikle sig over dage, og graden afgør, hvor hurtigt der skal handles.
Hvis hunden pludselig ikke kan stå eller gå på bagbenene, mister følelsen i benene eller ikke kan kontrollere vandladning, er det en akut nødsituation.
Her tæller hver time, fordi hurtig behandling, ofte kirurgi, er afgørende for chancen for at genvinde funktionen. Kontakt dyrlæge eller dyrlægevagt med det samme.
Diagnosen starter med en grundig neurologisk undersøgelse, der lokaliserer skaden i rygsøjlen.
Den præcise diagnose stilles med avanceret billeddiagnostik, typisk CT eller MR-scanning, som viser nøjagtigt hvor og hvor alvorligt bruskskiven trykker på rygmarven. Det er nødvendigt, før en eventuel operation kan planlægges.
Milde tilfælde uden alvorlige neurologiske udfald kan behandles ofte konservativt med streng ro, smertebehandling og kontrolleret optræning.
Ved svære symptomer eller lammelser er neurokirurgi ofte nødvendig, hvor trykket på rygmarven fjernes. Jo hurtigere en alvorlig prolaps behandles, desto bedre er udsigten til at genvinde funktionen.