Ofte stillede spørgsmål
Her er de spørgsmål vi høre oftes ifm. OCD forandringer
Ved OCD, hvor knoglevævet under brusken kommer i kontakt med ledhulen, udløses der smerter og slidgigt.
Lidelsen optræder hyppigst i skulder-, albue-, knæ- og haseled, men kan også være en medvirkende faktor i andre ortopædiske lidelser.
Lidelsen diagnosticeres ofte på røntgenbilleder og kan yderligere verificeres og opereres artroskopisk (via kikkertundersøgelse).
Her er de spørgsmål vi høre oftes ifm. OCD forandringer
Osteokondrose er en udviklingsforstyrrelse, hvor bruskens normale omdannelse til knogle forstyrres hos den unge hund. Der kan dannes en løs bruskflap eller et frit fragment i leddet, hvilket giver smerter, halthed og på sigt slidgigt.
Tilstanden ses især hos hurtigtvoksende hunde af større racer.
OCD ses hyppigst i skulderleddet, men forekommer også i albue, knæ og haseled. Skulder-OCD er den mest almindelige form.
Hvilket led der er ramt, afgør både symptombilledet og behandlingen, og derfor er en præcis diagnose vigtig, før der lægges en plan.
Det typiske tegn er halthed hos en ung hund — ofte i 4-8 måneders alderen — som forværres efter aktivitet og bedres lidt ved hvile.
Halten kan være vedvarende eller komme og gå. Nogle hunde aflaster benet, forkorter skridtet eller viser smerte, når leddet bøjes.
Diagnosen stilles med en klinisk halthedsundersøgelse efterfulgt af røntgen i sedation.
Da bruskforandringer kan være svære at se på almindeligt røntgen, anvender vi ofte CT-scanning eller kikkertundersøgelse (artroskopi) for at vurdere leddet præcist og fastslå skadens omfang.
Behandlingen er oftest kirurgisk, hvor den løse bruskflap eller fragmentet fjernes, typisk skånsomt med kikkertkirurgi (artroskopi).
Lette tilfælde kan i nogle led behandles konservativt med ro, vægtkontrol og smertebehandling.
Tidlig behandling giver det bedste resultat og mindsker risikoen for varig slidgigt.