Bløddelskirurgi

Skovshoved Dyreklinik i Charlottenlund udfører bløddelskirurgi hos både hund og kat, herunder sterilisation, kastration, kirurgi på indre organer, fjernelse af knuder/tumorer, Laparoskopiske biopsitagning og BOAS-operation.

Bløddelskirurgi dækker over mange forskellige typer af kirurgiske indgreb, men er stort set alt kirurgi, der ikke indebærer knogler, led eller nervesystemet. Eksempler på dette er indgreb i de indre organer, fjernelse af tumorer og knuder samt plastikkirurgiske indgreb i huden. Nogle indgreb er relativt simple, mens andre kræver særlig ekspertise og specielt udstyr.

Klinikken udfører både standardindgreb som sterilisation og kastration og mere specialiserede indgreb som fjernelse af organer, behandling af mavedrejninger samt hudtransplantationer og -flapper ved større sårskader.

Har du spørgsmål til en operation eller et kirurgisk indgreb, kan du ringe til klinikken og tale med en af dyrlægerne.