Allergi

Betegnelsen "allergi" kan dække over flere forskellige problemer. Hovedgrupperne er:

  • Foderallergi/-intolerance
  • Atopi/inhalationsallergi

Det primære symptom vil være kløe, men også hudbetændelse, svampeinfektioner, pelstab og diarre kan være en del af symptombilledet. Dyret kan godt have komponenter fra begge grupper i sin allergiske lidelse.

Det vil være meget individuelt for den enkelte patient og den enkelte ejer, hvornår dyrets symptomer anses for et reelt problem. For nogle vil fire årlige øregangsbetændelser være helt acceptabelt, mens det for andre vil være grund nok til at starte en allergiudredning.

Inden man påbegynder allergiudredningen, skal man sikre sig, at dyret ikke har ektoparasitter, der kan give samme symptombillede. Disse parasitter og de diagnostiske undersøgelser er beskrevet under punktet " parasitter".

Foderallergi/-intolerance

Første del af en allergiudredning vil typisk være at se på dyrets fodring. For enkelte dyr vil et foder med en for lille mængde fede olier være nok til at give tør og kløende hud og pels. Skift til et andet foder eller tilskud med f.eks fiskeolier vil i disse tilfælde være nok til at mindske eller helt stoppe dyrets symptomer.

For de dyr der reagerer på en bestemt proteinkilde i foderet, vil der være to forskellige principper at planlægge et foderskift efter:

  • Det ene princip er at vælge en "ukendt proteinkilde", dvs. et foder der er lavet på en proteinkilde, dyret ikke har været udsat for tidligere og derfor ikke har reageret allergisk på endnu. Det kunne f.eks være vildt, and, malle eller hest. Eliminationsdiæten kan gennemføres på et tørfoder med en af disse proteinkilder, eller man kan vælge at lave hjemmelavet foder.
  • Det andet princip er at vælge et foder baseret på en hydrolyseret proteinkilde. At proteinet er hydrolyseret betyder, at det er gjort mindre, så dyrets immunsystem ikke kan genkende det som et protein og derfor ikke reagerer allergisk på det.
    Man skal regne med minimum 6-8 ugers foderafprøvning, før man kan danne sig et billede af, om et foderskift kan være løsningen på dyrets problem. I denne periode er det vigtigt at undgå godbidder, tyggeben, madrester og lignende, dvs. at man fodrer med det valgte foder og KUN med det.

Sideløbende med foderskiftet behandles eventuelle hudinfektioner med antibiotika og/eller shampoovask. Det endelige mål med behandlingen er at fjerne eller mindske dyrets symptomer til et niveau, der er acceptabelt for både dyr og ejer.

Hvis dyrets symptomer reelt stammer fra en allergi/intolerance overfor en eller flere proteinkilder, bør symptomerne vende tilbage, hvis man igen fodrer dyret med det gamle foder og tilsvarende forsvinde igen, når man starter på diæten igen. For mange dyreejere kan det virke uoverskueligt at påføre dyret symptomer igen med fuldt overlæg. Nogle vil derfor vælge at undlade denne "provokationstest" og i stedet lade dyret fortsætte på det nye foder. Er der tale om et fuldfoder udgør dette ikke et problem for dyret, men har man lavet eliminationsdiæten på hjemmelavet foder, kan det være svært at opretholde et tilfredstillende indhold af vitaminer og mineraler, hvis man skal fodre ud over de 8 uger, forsøget tager.

Som tidligere nævnt kan dyrets symptomer være fremprovokeret af både foderintolerance og en atopi/inhalationsallergi på samme tid. I disse tilfælde vil man måske opleve en bedring af symptomerne efter eliminationsdiæten, men ikke opnå et helt tilfredstillende niveau. Man vil i disse situationer fortsætte den diagnostiske udredning. Her på klinikken vil det typisk bestå af en blodprøve der måler dyrets antistofindhold i blodet.

Som udgangspunkt skal flere af de kliniske forandringer på den følgende liste være opfyldt - dog ikke nødvendigvis på samme tid - før man begynder at mistænke atopi:

  • Hunden er under 3 år, når symptomerne starter
  • Kløen forsvinder eller bliver bedre, når dyret behandles med binyrebarkhormon
  • Hyppige svampeinfektioner (typisk på poter, i mundvige, i hudfolder, i øregange)
  • Forben er ramt af hudforandringer
  • Øreflipper er ramt af hudforandringer
  • Ørerande og lænderegion ikke ramt af hudforandringer

Blodprøven kan ikke vise, "hvor allergisk" dyret er, men den kan danne grundlag for at beslutte, om det pågældende dyr kan have gavn at at gennemgå et hyposensibiliseringsforløb. At hyposensibilisere dyret betyder, kort fortalt, at man "vaccinerer" dyret med større og større mængder af det agens dyret har allergi overfor. Dyrets immunsystem vil på denne måde vænne sig til højere og højere niveauer af stoffet og målet er, at dyret kan færdes i sine vante omgivelser uden at reagere allergisk.

For de fleste dyr vil behandlingen være livslang, dog med længere intervaller mellem indsprøjtningerne til sidst i forløbet. En hyppigt forekommende allergi er overfølsomhed overfor husstøvmider.

Hud