Udvidet diagnostik

Udredning af den ortopædiske patient

Når en hund eller kat halter kan det skyldtes flere forskellige årsager. En halthed kan være relateret til alder, race, sygdom eller traume og findes ofte i knogler, led, muskler/sener eller ledbånd. Nogle gange er den udløsende årsag oplagt f.eks. en fraktur efter en påkørsel, men i andre tilfælde kan haltheden være kommet, uden at man har set, hvad der er sket.

Halthedsdiagnostik kan være udfordrende og en systematisk tilgang til problemet er derfor vigtig, hvis årsagen til haltheden skal findes.

En grundig ortopædisk udredning på Skovshoved Dyreklinik kan omfatte:

  • Grundig anamnese/historik
  • Longering
  • Generel klinisk undersøgelse
  • Specifik klinisk ortopædisk undersøgelse
  • Røntgen
  • Ledpunktur og analyse af ledvæske
  • Mikroskopisk vurdering af ledvæske
  • Artroskopi
  • Kikkertundersøgelse i led
  • Evt. MR eller CT skanning
  • Udføres på Universitetshospitalet for familiedyr, Københavns Universitet

Ofte vil du og dit kæledyr komme til en halthedskonsultation, hvor der optages en anamnese/historik, udføres longering samt en speciel ortopædisk undersøgelse. Her kan det være en god ide at medbringe video af haltheden/problemet. 

Afhængigt af de indledende undersøgelser kan der udføres yderligere diagnostik, hvilket ofte kræver bedøvelse eller fuld narkose. Disse undersøgelser kan være røntgenbilleder, ledpunktur og analyse af ledvæske eller artroskopi.