Forebyggende tandpleje

Forebyggende tandpleje

Der er flere ting, man selv kan gøre i hjemmet for at pleje hundens og kattens tænder og forebygge problemer som tandplak og tandsten. 

Blandt de mest effektive metoder hører tandbørstning. Det vil ofte være nemmest hvis man har lært sin hvalp at acceptere det fra den var helt lille, men gamle hunde kan også lære nye tricks!

Tandbørstning
Som udgangspunkt skaffer man en blød tandbørste der passer i størrelsen til dyret, og derefter allierer man sig med masser af godbidder og tålmodighed. I første omgang er målet ikke at få børstet tænderne, men at få vænnet dyret til, at tandbørstning ikke er det værste i hele verden. Det gør ikke noget at tilvænningen tager flere uger, da det er tid godt givet ud, hvis man medregner, hvor meget lettere det vil blive at børste dyrets tænder hver dag resten af dets liv. Skal man have fuld effekt af tandbørstning, bør det være en daglig behandling.

Diverse tyggeben, kødben og "bars" kan også have en vis effekt, men det kræver at dyret rent faktisk tygger og ikke bare sluger benet i en mundfuld. Derudover kan det for hunde med vægtproblemer eller allergiproblemer være en dårlig løsning med et dagligt tilskud til det vante foder.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.