Parasitter

Parasitter

Hos hund og kat findes en række forskellige parasitter i huden. Afhængigt af hvor på dyret parasitten lever, vil man anvende forskellige former for diagnostik:

Overfladeparasitter:

Lopper
Det er ikke så ofte, man finder levende lopper på dyret. Men ved at kæmme pelsen grundigt kan man påvise loppens ekskrementer i dyrets pels. Loppeekskrementerne adskiller sig fra snavs og støv ved at blive blodrødt, når det placeres på et stykke fugtigt papir.

Dyrs tolerance overfor lopper er meget forskellig. Hvor nogle dyr vil være moderat generet af et stort antal lopper, kan andre reagere med kraftige hudbetændelser og kløe efter ganske få loppebid. Hudforandringerne ved loppeallergi er oftest placeret i lænderegionen.

Cheyletiella, "pelsmider"
Lever af skæl på dyrets hud og kan ofte findes ved mikroskopi af et tapepræparat eller et overfladisk skrab. Har man meget gode øjne, kan man se de små mider som hvide skællignende flager, der bevæger sig på et mørkt underlag. Dyret vil oftest have moderat kløe og meget skæl i pelsen. Ses oftest hos unge dyr.

Lus
Disse ses ikke ofte, men kan nemt bestemmes ved mikroskopi.

Otodectes, "øremider"
Lever i dyrets ører og bestemmes ved mikroskopi af ørevoks. Øremider vil ofte give en øregangsbetændelse og resulterer i ret kraftig kløe. Ørevoks fra dyret vil ligne kaffegrums. 

Parasitter dybere i huden:

Sarcoptes, "skabmide"
Borer gange i huden hvor miden lever og lægger sine æg. For at finde miden må man lave dybe hudskrab med et skalpelblad. Desværre kan meget få mider give ret kraftige kløesymptomer, hvorfor det ikke altid er muligt at påvise miden - selvom den er der. Typisk vil man lave en række skrabundersøgelser, og på nogle hunde vil det være nødvendigt at give afslappende medicin for at gennemføre undersøgelsen.

Skabmiden vil resultere i kraftig kløe hos de fleste hunde. Hudforandringerne vil typisk være lokaliseret til ben, ørerande og omkring øjne, men alle lokalisationer er mulige. Lidelsen er smitsom.

Demodex, "hårsækmide"
Miden findes i dyrets hårsække. Som ved skabmiden anvendes dybe hudskrab for at påvise miden. Denne type mide findes ofte i større antal og er som regel noget nemmere at påvise.

I første omgang ses pelstab og ingen eller moderat kløe. Senere i forløbet kan lidelsen forværres af en hudbetændelse og medfølgende kløe. Forandringerne ses ofte i ansigtet og på poterne. Lidelsen er ikke smitsom, men inden for nogle racer ses en arvelig komponent.

 

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.