Hud

I Skovshoved Dyreklinik møder vi dagligt både hunde og katte, der er generet af problemer fra huden. Problemerne spænder fra en let sæsonbetinget kløe til mere alvorlige hudbetændelser og pelstab kombineret med kraftig kløe. 

For at hjælpe dyret bedst muligt er det vigtigt at forsøge at finde årsagen til hudproblemet. På denne måde vil man kunne vælge den mest målrettede behandlingsmetode.

Årsagerne til hudproblemer vil ofte være at finde indenfor 3 hovedgrupper:

- Parasitter
- Allergi/overfølsomhed
- Endokrinologiske lidelser

Systematik
Det er vores mål at være systematiske i den kliniske undersøgelse af dyret og i indsamlingen af materiale til diagnostiske undersøgelser. Systematik er vigtigt for at undgå at overse symptomer, men kan samtidig være medvirkende til, at udredningen af et hudproblem kan strække sig over en længere periode og ikke blot kan afsluttes efter et enkelt konsultationsbesøg.

Når der laves en telefonisk aftale om et konsultationsbesøg vedrørende et hudproblem, vil vi ofte bede dig om at forberede lidt information hjemmefra. Dette kan for eksempel være i form af et spørgeskema.

 

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.