Operation for brachycephalt syndrom (BOAS)

Brachycephalt syndrom er en racebetinget lidelse der rammer de hunde, der grundet deres race har et meget kort kranie (kort snude), f.eks. fransk bulldog, mops, engelsk bulldog eller shih tzu.

På grund af kraniets form kan bløddelene omkring de øvre luftveje blive ”presset sammen” og give pladsmangel i luftvejene. Dette giver vejtrækningsbesvær, nedsat motionslyst og nedsat livskvalitet.

Ved en operation for brachycephalt syndrom er målet at skabe plads i de øvre luftveje, således at hunden igen kan leve et aktivt liv.

Man vil typisk fjerne en del af den bløde gane, åbne næseborene mere op og i nogle tilfælde fjerne væv nede ved strubehobet.

Er du i tvivl om din hund ville have gavn af en operation så kontakt endelig klinikken og tag en snak med dyrlægen.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.