Om klinikken

Om klinikken

Skovshoved Dyreklinik er grundlagt 1. oktober 1996 af dyrlæge Claus Sloth. Klinikken er beliggende på hjørnet af Teglgårdsvej og Strandvejen i det gamle Skovshoved.

Vores fagområde
Vores fagområde er behandling af mindre kæledyr/hobbydyr som hund, kat, gnavere og fugle. Vi diagnostiserer og behandler alle lidelser inden for disse dyregrupper. Vi har derudover en specialkompetence inden for ortopædi og fungerer sideløbende med den almene praksis som henvisningsklinik på dette felt.

Vores mål 
Vores mål er at give den bedst mulige behandling til de syge dyr og samtidig formidle mest mulig forståelse om sygdommen og dens behandling til vores klienter. Vi mener, at viden om dyrets sygdom øger succesen af behandlingen og prioriterer derfor en kontinuerlig dialog til gavn og glæde for vores kunder. Læs mere om vores personale her.

Høj faglig standard
Vi har dedikeret os til konstant at optimere vores faglige standard, ligesom vi gerne formidler vores specialviden til vore kolleger. Dette gøres via deltagelse i kurser, erfagrupper, kongresser, kontakter til højt specialiserede kolleger fra ind og udland og ikke mindst ved selv at holde foredrag og kurser for kolleger. Claus Sloth er desuden medlem af NOVOS, AOVET og ESVOT, som alle er specialforeninger inden for ortopædi.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.